De nedenstående billeder blev taget midt på dagen, hvor solen stod højt på himlen, og det var derfor vanskeligt at undgå skygger. Der er dog forskellige måder at håndtere det hårde lys på. Du kan sørge for at billederne bliver taget bag en bygning eller et andet sted, hvor der er skygger. På denne måde opnår du et mere jævnt lys på billedet. Når jeg tager billeder af børn, undgår jeg helst opstillede billeder, i stedet lader jeg barnet lege, og forsøger så at fange alle de dyrebare øjeblikke. Af denne grund valgte jeg, at blive i det hårde lys.
Jeg kunne ligeledes have valgt, at lade barnet kigge ind i lyset, frem for at have lyset bag hende. I sådan et billede opstår der dog ofte kunstige udtryk i ansigtet på personen, der bliver fotograferet, da personen får solen direkte ind i øjnene. Når lyset er bag personen, har personen bedre mulighed for at slappe af i ansigtet, og dette frembringer mere naturlige billeder.
For at opnå det helt rigtige lys kræver billeder som disse et vis kendskab til kameraets lysmåling.
Billederne der er vist på denne blog og de tilhørende fortællinger er beskyttet af loven om ophavsret. Det er ikke tilladt at kopiere eller på anden måde anvende billederne. Respekter venligst dette!
Besøg min side på facebook, tryk her










